Vinderne af USA konkurrencen fundet
Det var kun piger der havde alle 9 rigtige - kom igen drenge...

Vinderne af USA konkurrencen fundet

Tirsdag 26. juni 2012 kl: 15:14 af: Anders Liljeroth

Det var åbenbart ikke en særlig populær konkurrence vi fandt på denne gang. Kun 19 bude har deltaget.

Som vi skrev vil vi både udtrække en drenge-vinder og en pige-vinder. Og de to vindere blev:

Malene Jensen med 9 rigtige og
Christoffer Larsen med 8 rigtige svar.

Vinderne får direkte besked.

Og her kommer så de rigtige svar på spørgsmålene.

1. USA består af 50 stater.
2. USA er befolkningsmæssigt det 3. største land i verden, men arealmæssigt det 4. største land. Begge de to svar er accepteret.
3. Af de 3 byer bor der flest mennesker i Los Angeles. (Omkring 3,7 mill.)
4. Landkode +1 skal benyttes når man ringer til USA.
5. I juni måned er der gennemsnitligt 26 graders varme i dagtimerne. Men tæller vi hele døgnet med lander vi omkring 21 grader. Begge svar er godkendt.
6. G-Star er et hollandsk tøjmærke - og altså ikke fra USA.
7. Spørgsmålet som kun 3 bude havde rigtigt - der skal ikke søges om visum så længe man ønsker at rejse på ferie i USA og tager hjem inden 90 dage.
8. Ronald McDonald blev "skabt" i 1963.
9. Chinatown er godt nok en del af New York men ikke en af de 5 bydele eller amter som New York består af.

Var det en sjov konkurrence? Eller skal vi finde på noget helt andet?
Send en besked til os på 2016 7060 med dit bud på en sjov konkurrence!